Periodiske system med de nye navne

 

H

 

He

Li

Be

 

B

C

N

O

F

Ne

Na

Mg

 

Al

Si

P

S

Cl

Ar

K

Ca

Sc

Ti

V

Cr

Mn

Fe

Co

Ni

Cu

Zn

Ga

Ge

As

Se

Br

Kr

Rb

Sr

Y

Zr

Nb

Mo

Tc

Ru

Rh

Pd

Ag

Cd

In

Sn

Sb

Te

I

Xe

Cs

Ba

La

Hf

Ta

W

Re

Os

Ir

Pt

Au

Hg

Tl

Pb

Bi

Po

At

Rn

Fr

Ra

Ac

Rf

Db

Sg

Bh

Hs

Mt

 

Ce

Pr

Nd

Pm

Sm

Eu

Gd

Tb

Dy

Ho

Er

Tm

Yb

Lu

 

Th

Pa

U

Np

Pu

Am

Cm

Bk

Cf

Es

Fm

Md

No

Lr

 

Navn

Nummer

Masse

Smeltepunkt

Kogepunkt

 

Tilstand

Metaller

Fast stoffer-Metaller: Gode ledere af både varme og strøm.Kan formes.

Halvmetaller

"Halvmetaller" - leder varme og elektricitet bedre end ikke metallerne,men ikke så godt som metaller. Faste stoffer ved 20 grader.

Ikke-metaller

Dårlige ledere af varme og elektricitet.

 

Det man finder i det periodiske system er grundstofferne. I tidens løb har der været mange forsøg på at definere hvad man egentlig forstår ved et grundstof, og i dag er man kommet til følgende definition:

Et grundstof (eller et element) er en substans som ikke kan dekomponeres ved almindelige kemiske reaktioner, og ikke kan fremstilles ved en kemisk sammensætning

læg her mærke til at man hele tiden taler om kemi i denne sammenhæng, hvilket netop skyldes kernefysikken, der er i stand til at spalte de enkelte atomer op i deres bestanddele.

De atomer man således finder i det periodiske system er altså de byggesten, alt er opbygget af.

I mange tilfælde bliver de sammensat til molekyler, i andre tilfælde kan vi tale om ionforbindelser

(men herom meget mere senere). Ligesom som bogstaver bliver til ord, kan atomerne her sammensættes til kemiske forbindelser; antallet af disse er meget stort , vi taler her om måske 20 * 106

 

Atomerne er alle opbygget af en kerne hvorom der findes elektroner.

Kernen er opbygget af de såkaldte nukleoner, hvilket er et andet ord for kernepartikler. Disse kernepartikler er protoner og neutroner.

Det er forståeligt at vi her har med meget små størrelser at gøre.

 Størrelsen af atomer ligger omkring 0,000 000 000 100meter. Og det er ikke meget. Hvis vi omsætter dette til masser, altså det elever (fejlagtigt!) kalder vægt, bliver tallene meget små. Massen af et Hydrogenatom, dvs stort set en proton er 0,000 000 000 000 000 000 000 00167gram. Denne masse kaldes af praktiske grunde for 1u (=en unit). 1u er defineret som 1/12 af C-12 atomets masse.

I det periodiske system ses det såkaldte atomnummer.

Dette nummer fortæller antallet af protoner. Og som det ses er det netop antallet af protoner der kan fortælle os hvilket grundstof vi har med at gøre. Sådan en proton besidder en elektrisk positiv ladning

I systemet ses osse et masse tal. Hvis man afrunder massetallet til et helt tal, og derfra trækker atomnummeret, får vi netop antallet af neutroner, der er partikler med masse stort set som protonen. Neutronen er elektrisk neutral, men fungerer som en slags lim der holder protonen sammen, normalt ville de netop frastøde hinanden.

Opgave: Hvorfor vil de frastøde hinanden

Af de grundstoffer der er i det periodiske system er de 94 fundet i naturen, dvs på jorden.

Opgave: Hvor er resten

2 af disse 94 er væsker (Hg og Br), 11 er gasser, og 81 er faste. Vi taler her om tilstande ved normale temperaturer. Optil grundstof nr. 112 er med sikkerhed konstateret. Osse selvom de ikke er på skolens tavlekort.

Elektronen har en negativ ladning. Elektronerne bevæger sig omkring kernen i en såkaldt elektronsky.

Antallet af elektroner i et neutralt atom er netop det samme som antallet af protonerne, og det er igen det samme som atomnummeret.

Nå, men nu tilbage til det periodiske system. Det der hænger på skolen er selvfølgelig ikke decideret forkert, der kan være nogle tal der er revideret siden hen, men det er stort set også alt. Teksten er på tysk, men alligevel...

 

Hovedgrupper: Grundstofferne i en hovedgruppe, det vil de lodrette inddelinger forsynet med romertal har kemiske egenskaber der minder om hinanden. 

1 hovedgruppe kaldes alkalimetallerne;

2 hovedgruppe kaldes jordalkalimetallerne; hovedgruppe nummer

7 bliver kaldt halogenerne

8 (eller 0) hovedgruppe kaldes ædel gasserne.

En hovedgruppes nummer fortæller hvor mange elektroner der er i den yderste elektronbane.

 

Sidegrupperne: Er de lodrette inddelinger forsynet med romertal + bogstavet a. Sidegruppe 1a minder i nogle forhold om gruppe 1, omend grundstofferne er meget forskellige.

 

Perioder: Er vandrette inddelinger, der er 7 perioder. Periodens nummer fortæller noget om antallet af elektronbaner. Et periodesystem på meget højt niveau kan du finde her: http://www.webelements.com