Lidt om sølvnitrat (AgNO₃)

Når I har lavet forsøg med sølvnitrat har det selvfølgelig sin klare årsag: Sølvnitrat reagerer med ioner, specielt de der kan tænkes dannet udfra hovedgruppe 7.

Altså Ag⁺ ionen reagerer med:

Cl^- ionen

Br^- ionen

I^- ionen

Hertil kommer så den reaktion der blandt andet kan finde sted med følgende ioner:

Cr₂O₇^-- Ionen (dichromat ionen)

CrO₄^-- ionen (chromationen)

De nævnte stoffer bruges som regel med kalium som den positive ion. De er begge meget meget giftige Kaliumdichromat kan derfor bruges som reagens i denne sammenhæng danner en i øvrigt lidt "ulækker" rødbrun farve med sølvnitraten, og det er det vi vil udnytte. At man bruger et stof som reagens vil sige, det kan anvendes til at påvise noget andet med. I tilfældet med sølvnitrat kan man altså påvise bl.a. chlorider.

Her sker der følgende kemiske proces:

Ag+ (aq) + NO3-(aq) + f.eks. : Na+(aq) + Cl- (aq) → AgCl(s) + de øvrige ioner der forbliver i vandig opløsning.

Her er der altså sket det, at der er dannet et hvidt bundfald, netop som tegn på der er chloridioner

Altså med andre ord AgCl (s) dannes når sølvnitrat hældes/dryppes i en væske med Cl^- ioner. Disse ioner er fra NaCl, der jo er ganske almindeligt salt.

En anden vigtig reaktion sølvnitrat er involveret i er reaktionen med:

Chromat-ionen: CrO₄--

Dichromationen: Cr₂O₇--

Her bliver der dannet et rødt bundfald.

2Ag + (aq) + Cr₂O₇^-- (aq) → Ag₂Cr₂O₇ (s)

Billedet viser sølvnitrat i forskellige "ioner" dannet fra hovedgruppe 7. Håber man kan se de lidt gulere reaktioner end den man får med chloridionen. Sølvdichromaten (den røde) ses tydeligt på billedet i glasset til venstre (nederst). Det er i disse to forhold vi skal se sølvnitrat som et vidundermiddel. Hvis man nemlig ønsker at måle en saltopløsnings styrke kan det gøres på flg måde: lav en kendt opløsning af salt (NaCl) f.eks. 1,5% tilæt denne opløsning dichromat-ioner, derved farves opløsningen gul

under magnetomrøring og fra en burette, evt. en engangssprøjte dryppes der sølvnitrat herved sker først reaktionen mellem chlorid ioner og sølvionen

når der ikke er flere chlorid-ioner tilstede dannes den røde forbindelse: sølvdichromat. Man har nu et mål for hvor stor en mængde sølvnitrat i kendt rumfang, der kræves til en given mængde kendt saltopløsning. Denne mængde kan nu indsættes i et koordinatsystem således at:

x-aksen er saltopløsningens procenttal

y-akse er det antal ml. man har brugt indtil den røde reaktion indtrådte

Dette er nu et referencekoordinatsystem.

Fremover kan det bruges til at måle saltindholdet i andre opløsninger, bare følgende er overholdt:

Du skal bruge samme rumfang "ukendt" opløsning, koncentrationen af sølvnitraten skal være den samme (fra samme flaske) derved kan du gentage processen med den nye opløsning, og få et mål (i ml.) for hvor meget sølvnitrat du har anvendt og så… på dit koordinatsystem kan du nu nemt aflæse den ukendte opløsnings procent

sådan kan kurven tegnes, du må dog selv finde de mest hensigtsmæssige måder er vurdere akse-enhederne på at vi kan sætte et punkt som (0,0) skyldes at vi der jo ikke har nogen saltopløsning tilstede, hvorfor opløsningen bliver rød, med det samme, altså ingen salt… Stor set kun et par dråber sølvnitrat skal bruges af kurven kan vi osse se, at jo større saltkoncentration jo større mængde sølvnitrat skal der bruges.

En anden ting, når man taler om seriøs kemi, er de fejl der kan ske, her følger en lille opgave der opfordrer jer til at finde de fejl der måtte være: Lav en liste over de fejlmuligheder der er i dette forsøg.

Noget af det der er vigtigt ved denne øvelse, er det at huske referenceopløsningen. Altså den første øvelse der skal laves hvor saltindholdet er kendt. Da variationen af koncentrationen af AgNO₃ kan svinge er det altså uhyrligt vigtigt at man hver gang starter med at lave forsøget med en kendt saltopløsning.