Om opfindelser

Cyklen – Radioen – Thomas Alva Edison – Lægevidenskaben – Prævention – Blandede – Naturvidenskaben

Cyklen

Lad os starte med en af de opfindelser I i al fald selv anvender en del: cyklen.

Det er et transportmiddel der i virkeligheden ikke er særligt gammelt. Et par hundrede år, og de første cykler kunne hverken dreje eller bremse. Det var heller ikke det man i fysik sprog ville kalde midler til fremdrift, det vi i dag kalder pedaler. Først i 1816 kommer der en såkaldt løbemaskine, der bliver forsynet med et forhjul der kan drejes. Og så går der noget tid, og cyklerne er noget ubehagelige at sidde på. Dækkene er nemlig ikke affjedret med luft. Der er nemlig ingen dæk. Først i 1887 opfindes det luftfyldte gummihjul. Nogle tilskriver Dunlop den ære. Men formodentlig har mange arbejdet med denne lille sag. Lige før vi så skriver år 1900 bliver den mere normale cykel konstrueret. Den kan nu drives fremad med pedaler, bremse og styre. Og så går det ellers fremad:

I kan selv se hvordan cyklen ændrer design, næsten år for år vel sagtens for at tilfredsstille det modefænomen den er blevet.

Cyklen har dog også visse sære historier knyttet til sig:

I 1869 skulle man have et slags kørekort for at cykle i New York, og i starten af 1890erne i Paris måtte man have et kørekort for at køre i Paris. Hvem tør i øvrigt i dag at køre i Paris på cykel. Tyskerne var ikke bedre, i samme periode skulle der 2 kørekort til, hvis man ville cykle både på landet og i byer.

I perioden omkring århundredeskiftet var det egentlig meget naturligt at prøve at sætte en motor på dette vidunder. Og motorcyklen og knallerten blev født. Og hvis en motorcykel ellers er et 2 hjulet køretøj drevet frem af en motor, så kørte den første af slagsen i 1885, konstrueret af Daimler. Den havde den helt eventyrlige hastighed på 18km/t. Den allerførste danske af slagsen blev hed Dansk Mercury. Ellers går udviklingen her slag i slag op igennem 1900-tallet, og nye begreber som: Scooter, Sidevogn, Teleskopgaffel med mange flere dukke op.

Hvad angår scooteren dukkede den første op af slagsen i 1902. Men blev rigtig populær i 1946 med Vespaen.

Radioen

Radioen er også et vanskeligt begreb at behandle rent tidsmæssigt. Det skyldes først og fremmest den er et produkt af flere nødvendige og store opdagelser indenfor fysikken. Radioen som vi kender den i dag startede egentlig som en trådløs telegraf. Og her må vi have italieneren Marconi ind på markedet: I 1895 blev der telegraferet i en af-stand på 2400 m. trådløst. Det var kulminationen på et bl.a. Hertz og Teslas arbejder med svingninger og bølger. I Europa er Belgien det første land der sender regelmæssig radio. Det er koncerter hver lørdag. I Danmark starter de første radio-udsendelser d. 29 oktober 1922 fra Dansk Radio Aktieselskabs bygning i Københavns Frihavn. Fra november dette år udlejes senderen på Lyngby-Radio jævnligt til udsendelse om aftenen.

I april 1925 ønsker staten kontrol med radiospredningen og Statsradiofonien bliver dannet. Det kommer senere til at hedde DR-Danmarks Radio.

I 1964 fandt man en teknisk forsvarlig måde at sende stereo på. Det var nemlig rart for de frekvensbånd kaldet FM.

(det betyder egentlig frekvensmodulering). FM begyndte i 1947 i Europa nede i det amerikansk besatte Tyskland. Så i omtalen af dagligdagen omkring 1900 har der altså ikke været radio. Den første transistor radio kommer til Danmark i midten af 1950erne. Og kostede mere end i dag, men nu får vi jo osse CD med. Jo elektronikpriserne er raslet ned.

Thomas Alva Edison

Da hans lærere behandlede ham som et forkælet barn, forlod den unge Edison skolen efter 3 måneder og kom aldrig tilbage. Hans mor underviste ham i “at lære at lære” og så gav han sig til at læse bøger. Og som 12 årig tog han et job som avissælger i et tog, dette salg udvidede han hurtigt til osse at omhandle frugt. Han ville selv lave en avis og installerede en trykmaskine i toget. Det hele røg dog i luften, og han blev fyret. Da tager han til New York, udvikler en telegraf, sælger den og bliver rig. Dette medfører han kan grundlægge et forskningscenter og der hellige sig det at “opfinde”. Han tager patent på omkring 1200 opfindelser, der i blandt vigtige ting som: glødelampen, telefonmikrofonen, fonografen og en stencil.

I 1931 dør han, og på begravelsesdagen slukkedes de elektriske lamper over hele USA

Lægevidenskaben

I 1735 operede en engelsk læge for første gang mod blindtarmsbetændelse med held. Det synes vi måske ikke er så mærkeligt, men, men, men… Der var ingen narkose til rådighed, altså bedøvelsesmidler. Og dog: man kunne operere og bedøve patienten med alkohol, eller på normal dansk: drikke den uheldige patient skidefuld, og så ellers håbe på det bedste. Renlighed og hygiejne var der heller ikke nogen der spekulerede på. Man kunne heller ikke give blod til folk, man anede intet om blodtyper osv. Det skete faktisk først i 1914 da man havde fået tjek på blodtyperne hos mennesket. Narkosen kom ind i medicinen i 1842 for første gang, det var ved hjælp af æter. Den blev efterfulgt af kloroform, og med opdagelsen af kokain kunne dette stof anvendes til lokal-bedøvelse.

Omkring år 1900 blev det desværre kun nogle steder almindelig med antiseptiske foranstaltninger. Det betød i praksis, at man, det vil sige personalet på hospitalerne, skulle vaske deres hænder. Og heromkring år 1900 startede man osse med at varmebehandle kirurgiske instrumenter.

I 1885 kunne man så præsentere verden for noget af det mest geniale der er set indenfor det medicinske område: vaccinen. Det var franskmanden Pasteur der var præsenterede vaccinen mod hundegalskab.

I 1913 var status: man kunne vaccinere mod: hundegalskab, kolera og tyfus, og man forsøgte med en vaccine mod difteri. I 1927 kunne der vaccineres mod stivkrampe og kighoste, alle sammen sygdomme der var dødelige. 1937 influenza, 1949 fåresyge, rødehunde i starten af tresserne.

I 1928 opdagede Alexander Fleming det antibiotiske stof: penicillin. Og det skulle virkelig redde menneskeliv.

Aspirin opdagedes i 1899. Det var det tyske firma Bayer, der markedsførte acetylsalicylsyren som aspirin. Det gav et middel mod feber og smerter, var billigt at lave. Aspirin blev et verdensmærke. Efter 1. verdenskrig blev tyskerne tvunget til at afgive varemærket til sejrherrerne. Hvordan dette lægemiddel egentlig virker er der vel stadig ingen klarhed over. I dag anvendes det til forebyggelse af blodpropper i hjerte og hjerne.

I 20erne og 30erne blev man i stand til at fremstille vitaminer syntetisk, det vil kunstigt.

Man fik osse mere klarhed over hvad disse stoffer kunne betyde for det enkelte menneskes udvikling.

I samme periode begynder også en forskning indenfor det vi dag kunne kalde beroligende midler. 1963 kommer Valium på markedet og bliver hurtigt et af de mest efterspurgte og misbrugte midler.

Øl, vin og lignende drikkevarer har jo været brugt medicinsk, og op i 1960'erne i Danmark kunne der ydes tilskud til indkøb af billig snaps på apotekerne.

Prævention

Inden for dette område må man sige opfindsomheden har været stor. De første kondomer var lavet af dyretarme og kunne genbruges. Condom. En læge ved det engelske hof har givet navn til den mest udbredte form for prævention man kender.

Først omkring århundredeskiftet kom denne form for prævention til at bestå af gummi. Pessar og spiral var også kendt omkring århundredeskiftet, men på den tid var en af de almindeligste former udskylning. Kvinden foretog en grundig udskylning for at forhindre sæd i at “nå at virke”.

Nyere midler er f.eks. P-pillen, den første af slagsen kom i 1954.

Hygiejnebind har naturligvis været kendt længe i form af klude og lignende. De er i al fald i følge vores Tv-reklamer under stadig udvikling.

Tamponer… tja den første tampax var på markedet i 1937. Og det var også den første.

Blandede

Bare ved de få eksempler på menneskelig snilde vi har set, kan vi regne ud at livet har været besværligt bare i 1700-tallet. Nogle af de mere absurde virker i dag virkelig frastødende på os: Her kan vi nævne eksemplet med en så dagligdags vare som tandpasta og for den sags skyld mundskylle-vand.  Helt fra romerrigets tid og til 1700 årene var det ikke ualmindeligt at skylle sin mund i urin (tis). Måske har det virket, der er i al fald salte af ammonium i urinen. Ellers er der i det fleste tandpastaer en eller anden form for slibemiddel. Og der har man anvendt både jord og sand. Og nu når vi er ved tænderne: ja så blev det først almindeligt med tandlægebor i 1860. Og de var hånddrevne, ikke moderne bor med en omdrejningshastighed på de 400000 man kan nå i dag.

Og som plaster på såret: det første plaster: Hansa-plast blev lavet i Hamburg (Hansestaden) i 1882. Og så gik der jo nogle år inden det blev almindeligt.

Jo der er nok af mærkelige ting til :

Kommunikation med lys har været kendt i mange tusind år: signalbål, fagter, vimpler, alt sammen noget der er det man kalder optiske virkemidler, altså ved hjælp af lys/syn.

Det er vi tilbage til igen, dog i noget mere avanceret form: nemlig laseren og lysleder-kabler. Det skal I nok lære noget om i fysik engang.

Et af europas sværeste sprog, set med en danskers øjne, er ungarnsk. Dette helt umulige sprog. Det er måske ikke så mærkeligt at verdens første kuglepen i 1938 så dagens lys i dette land. Nu kunne håndskriften da læses.

Skrivemaskiner der snart er på museum, var bare for få år tilbage en næsten uundværlig ting. Selv gik jeg og drømte om en elektrisk af slagsen. Og endda havde en el-maskine været på markedet siden krigen i Danmark (krigen= anden verdenskrig). Jeg fik aldrig een, i al fald ikke elektrisk, men skolen har da et par stykker endnu.  Og de kan stadigvæk købes. Prøv bare at se på de julekataloger der kommer ind ad døren.

Næ-nu sidder jeg og skriver på en computer hvis grundlag ikke er meget større end et A4 papir, og drikker en kop kaffe. Kaffen kom til Danmark i 1700 tallet. Nescafé blev introduceret i 1937 af Nestlé. Og kaffefilteret opfundet af tyskeren Melitta Benz.

Og det var i 1908.

Og de mærkværdige knolde vi kalder kartofler, de sås i botanisk have i København i 1642, og man støder første gang på kartofler i forbindelse med mad i Danmark år 1688.

I årene op til 1918 var man nødt til at konservere maden oftest ved hjælp af saltning. Men dette år skete der det, at et køkken gode ved navn Frigidaire dukkede op det amerikanske marked. Formålet med denne genstand er at øge reaktionstiden for oxidationsprodukter . Rigtigt gættet: det er et køleskab vi her taler om. Men særligt almindeligt blev det ikke i Danmark før efter 2 verdenskrig. Og endda op i 50'erne skulle de fleste. Min mor klarede sig i de første år af min barndom med et såkaldt isskab. Der kom oveni købet en ismand med is i blokke en gang om ugen. De blev så båret op i skabet.  Og kulden derfra udnyttede man så. Praktisk ikke?

Mikrobølgeovnen har mange forskellige opfindere. Det skyldes at mange mennesker har arbejdet med de teorier der har givet anledning til disse stråler. En af de der arbejdede med disse var en amerikaner der opdagede en vis effekt, fordi noget slik i hans lomme smeltede. Og det var mikrobølgerne der var årsag til dette fænomen. Den første ovn til alm. brug kom på markedet i 1947, men de var ikke helt ufarlige at bruge.

Og når vi er ved mad:

2 brødre ved navn Maurice og Richard McDonald grundlagde i 1940 en hamburgerbod i Pasedena i Californien. Gæt engang hvad det mon er blevet til?

svar: McDonald’s

Naturvidenskaben

Det som jeg prøver at lære Jer om atomernes opbygning, det periodiske system, ioner er al sammen viden der for små 100 år siden ville have givet en Nobel-pris. Men mere sandsynligt: I ville være blevet indlagt på en lukket afdeling afdelingen for teoretiske fantaster. Men omkring 500-400 f.v.t. var græske filosoffer inde på at stof måtte bestå af noget udeleligt. Atomos blev sådan noget kaldt. Men da man hverken havde apparatur eller matematik til at forklare dette blev det hele glemt igen. Og der spillede kirken - den kristnen, en stor rolle. Og helt hen til ca. 1808 var det ikke antaget af stof kunne bestå af atomer. I 1818 var der kendt et antal på 45 grundstoffer. Nu: ca. 112.  Men at grundstoffet egentlig bestod af en atomkerne med elektroner rundt omkring, anede ingen. I 1911 blev der af den engelske fysiker Rutherford sat navn på kernepartiklerne: Protoner og Neutroner og udenom elektronerne, der havde en negativ elektrisk ladning modsat protonernes.

Niels Bohr ændrede noget på dette, og først i 1930erne med Heisenberg var der tjek på det med atomerne. Det skal I nok lære om i fysik. I dag ved vi, at kernepartiklerne består af endnu mindre dele, de såkaldte kvarker.

Russeren Mendelejev fik/får enten folk til at elske eller hade kemi: Han er nemlig grundlæggeren af det periodiske system, næsten som

den udgave der hænger i fysik-lokalet i dag. Han offentliggjorde dette i året 1869. Men det var ikke noget man lærte om i skolerne. Det tager sin tid inden sådan noget trænger ind i fysik-bøgerne.

I 1903 fik ægteparret Curie nobelprisen for arbejdet med radioaktive stoffer.

Stoffet aluminium blev fremstillet første gang af en dansker: nemlig Ørsted i 1825. Nogle få år senere var dette metal dyrere end guld. Nu om dage får vi det nærmest smidt i hovedet. Og det er billigt.

Nu er det snart nytår… Og krudt. Krudtet er en ældgammel opfindelse: nemt at lave: svovl, kul og salpeter. I den rigtige blanding. Det blev anvendt i Europa som tændmiddel i starten af 1300 tallet af datidens kemikere: munkene. Denne udvikling gik videre: I 1847 nitrocellulose - et kraftigt sprængstof. Samme år offentliggjordes i et italiensk blad opdagel-sen af nitroglycerin. Dette sprængstof der er nemt men livsfarligt at lave. Det læste en svensker ved navn Nobel. Og fluks nogle år senere var dynamitten opfundet. Og et af de mest brugte og misbrugte sprængstoffer havde set dagens lys. Nu uddeles af de mange penge det gav bl.a. en fredspris!

Plastic og lignende så sit lys i 30erne. Men først efter 2VK var der salg i produkter af plastic. I øvrigt var der ikke meget miljø og snak om den slags før i 1970erne og frem.

Computere er et resultat af fysisk og matematisk forskning, og var på plads i verdensbilledet omkring 1940. Men de havde interesse til brug for krigsførelsen. I denne periode udvikledes også radaren. En lille sjov ting: det første integrede kredsløb skulle behandles af det amerikanske patentkontor i 5år før det kunne accepteres. Og det var i 1964.

Intels første processor der bl.a. indeholdt 2300 transistorer var på markedet i 1971. Og længere er det altså ikke siden. Og udvilkingen går så hurtigt at jeg ikke kan forestille mig hvad der på markedet i år 2000.

Tallet PI optræder med det rigtige tegn i 1706, 200 år efter kvadratrod tegnet var “tegnet” første gang.

Og lige her på falderebet: Hvad er et sekund?

Jo det er såmænd defineret som:

varigheden af 9192631770 perioder af strålingen af Cs-133 atomet ved overgangen mellem grundtilstandens to hyper-finstruktur-niveauer. Det er ordentlig mundfuld.

I 1799 blev metersystemet indført i Frankrig, og er efterhånden indført i hele verden.

Grundenhederne blev fastlagt i 1960 og kaldes under et SI-systemet. Det blev indført i Danmark i 1976. Grundenhederne hvor på stort set måleligt er afledt er:

Længde Masse Tid Strømstyrke Temperatur Stofmængde Lysstyrke

(Meter) (Kilogram) (Sekund) (Ampere) (Kelvin) (Mol) (Candela)

der er anvendt materiale fra følgende:

Teknikkens hvornår skete det (Politiken)

Kommas bog om opfindelser (Komma)

Lademann (CD-ROM)

Encarta 96 (CD-ROM)

Databog-fysik/kemi (F&K forlaget)