Lidt om Natriumhydroxid (NaOH)

NaOH er en stærk base, og den aktive base ion er OH^- ionen.

Det er egentlig et fast hvidt stof der forhandles som en slags perler, men vi har opløst det i vand.

Den kan påvises på samme måde som vi påviste H⁺ ionen i en syre. Dog er forsøget med modsat fortegn.

	En karakteristisk ting for baser er deres reaktion med stoffet phenolphthalein. Det er et stof der er farveløst i syrer, men i baser får den karakteristiske rød violette farve. Den er ganske køn, og under emnet titrering skal du anvende denne mere i praksis. Altså: baser får denne farve med denne indikator. pH værdien er større end 7, men mindre eller lig med 14. Baserne virker stærkt affedtende, en smule på huden - og denne føles straks underlig. Stoffet er i øvrigt stærkt ætsende, og anvendes til bl.a. afløbsrens og afsyring!! Bemærk navnet - af møbler.
	Hvis man tilsætter sølvnitrat til en base dannes der IKKE det sædvanlige bundfald af sølvchlorid - der er jo ikke nogle chlorid ioner, men der dannes et brunt bundfald af sølvoxid efter følgende reaktionsmønster: 2Ag^+ + 2OH^- → Ag2O + H2O Det ser ikke særligt lækkert ud - som det ses på billedet til højre. I øvrigt dannes der ved tilsætning af CuSO4 opløsning ofte en blå gele. Og rent faktisk er det så stivnet at man kan vende det på hovedet.
	Når Na^+ ionen kommer i kontakt med ild, giver det en karakteristisk gul flammefarve. Omtrent lige gyldigt hvor Na ionen kommer fra. Her er den basen. Men du kan ligeså godt tage en smule salt og hælde ned over flammen fra bunsenbrænderen. Her er der gjort det at en træpind er dyppet i basen og hurtigt ind i ilden, der selvfølgelig ikke skal brænde med den gule sodende flamme, ældre typer bunsenbrændere kan indstilles til.