Anvendelse for magnetisme

Billeder og tekst venligst stillet til rådighed af Niels Otto Trap

Den strøm, der bruges i fx et hus sendes gennem el-måleren. Den fungerer som en motor, der driver et tælleværk. Jo kraftigere strøm, der løber gennem motoren, jo hurtigere kører den, og jo hurtigere tæller den. Den elektroniske måler kan det hele:

Volt, Ampere, Watt og kWh

Billedet viser en adskilt El-måler samt den nye grønne elektroniske måler. Sådan har jeg selv - fik mig til at skifte køleskab? Hvorfor? Den kan i øvrigt indkodes med prisen på 1 kWh

På højttalerpappet (membranen)sidder en tynd spole, der går ned i det kraftige, cirkulære magnetfelt.

Her er membranen fjernet

Den er spændt op, så den ikke skraber imod magneten.

Hvis man skruer for meget op på forstærkeren, kan spolen blive varm.

Derved kan lakken på de tynde ledninger smelte og svulme op, så der ikke er plads i den smalle spalte og højttaleren er brændt af.

Spolens magnetfelt vekselvirker med den faste magnet og membranen svinger.

Et enkelt forsøg: Tag strømmen fra en højtalerudgang (vekselstrøm er det i øvrigt) - og sæt den til en spole. Sæt en U-magnet i spolen og anbring den på noget metal der er magnetisk ( metalskraldespand duer fint)

Du vil da kunne høre lyden – om end ikke i Hi-fi kvalitet, men alligevel.

Dynamolygten, transformatoren, netadaptoren og tændspolen er eksempler på apparater, der udnytter induktion.

Netadapteren indeholder også en eller anden form for brokobling der skal lave vekselspændingen om til jævnspænding. Se afsnittet om ensretning

Oven på bil-tændspolen ligger ”platinerne”, som er kontakten, der tænder og slukker for jævnstrømmen fra bilens akkumulator. Derved bliver den hakket i stykker til en slags vekselstrøm, en ujævn jævnstrøm.

Gnister æder kontakter. Derfor må kontaktfladerne laves af et ædelt metal.

Vidste du i øvrigt at brevduer orienterer sig efter jordens magnetfelt, rent faktisk har man udstyret duer med spoler!! der skulle forstyrre fuglens magnetiske sans, og forsøgene viste klart at brevduer har en magnetisk sans.

Vidste du også at der findes en bakterie der lever i vand. Ved bunden. Hvis den af den eller anden grund kommer til overfladen, så kan den finde tilbage igen udelukkende på grund af magnetfeltets retning!