Ensretning og Transformation.

	Opstillingen til venstre viser en ensretter ( den grønne med pilesymbolet) sat ind i et veksestrømskredsløb med 5 V ~ Pæren lyser, men ikke med normal styrke hvilket egentlig bedst kan ses på det billedet nedunder. En ensretter er også (bedre?) kendt under navnet diode. Og den vigtigste egenskab er altså, at strømmen kun kan gå igennem i een retning. som det ses i pilens retning. Fra den modsatte retning - når vekselstrømmen skifter retning - vil strømmen slet ikke gå igennem. Der spærrer den, derfor er der en spærrestreg. Bemærk i øvrigt: Vekselstrøm er AC (alternating current) Jævnstrøm er DC (direct current) Det skal lige nævnes at de anvendte ledninger på illustrationen ikke p.t. er lovlige, og under prøven skal der anvendes nye typer af ledninger.
	Billedet til venstre er oscilloscopet. Eller rettere skærmbilledet af den strøm der fremkommer når der er sat en ensrettet ind i et simpelt kredsløb, præcist som i nævnt i det ovenstående. Det ses tydeligt at ensretteren går ind og spærrer for vekselstrømmen. Der mangler en halv periode, derfor lyser pæren en smule svagere, men ikke mindst: Vi har nu en jævnstrøm. Ligeså snart oscillioscop billedet af en spænding bevæger sig i enten det positive eller det negative område. Ja så har vi fået en jævnspænding. Anvender man en ensretter i et jævnspændings kredsløb vil man opnå følgende. Enten går strømmen igennem kredsløbet - pæren lyser - eller også gør den ikke - pæren slukkes. Det beror netop at ensretteren tillader strømmen at gå i den ene retning, og er det den retning der er fra + til - så lyser pæren. Ellers ikke. I langt de fleste apparater vi sætter i direkte i stikkontakten er forsynet med en anordning der bringer spændingen ned. En såkaldt transformer, og en kobling af ensrettere der laver en pæn lige jævnstrøm , hvilket er det samme som en lige streg på oscillioscopet. Det kan ske ved hjælp af 4 ensrettere og hedder en brokobling. Eller en  Graetz-kobling. Opstilling af en Bro kobling kan ses ved at klikke her, bemærk venligst at strømmen har samme retning gennem pæren hele tiden. Det er her i ensretningen består. Billedet på oscillioscopet vil på denne måde se sådan ud
For at forstå diodens virkemåde kan der henvises til elektronik bøger der er på markedet. Men meget meget kort drejer det sig om stoffer der i det periodiske system ligger tæt på trappen der adskiller metallerne fra ikke metallerne. Disse stoffer kaldes tit halv-ledere. Disse stoffer har den egenskab at en strømkilde kan fjerne og tilføre elektroner. De kan altså både lede og isolere for strømmen. Hvis man forurener en sådan halvleder kan man få stoffer der benævnes p-krystaller og n-krystaller. P-krystaller har et underskud af elektroner , tilsvarende har N-krystaller et overskud, og ved en sindrig sammenkobling af disse PN lag kan man få frembragt en diode...	Husk Strøm er "vandrende" elektroner. Stoffer der leder strøm danner selv mange frie elektroner, disse stoffer kaldes for ledere og de kan let skubbes ud af stoffet af en strømkilde, samtidigt med der føres et tilsvarende antal elektroner ind i stoffet. Gode ledere er bla. Ag, Cu og Al Spænding måles i Volt (V)  Strømstyrken måles i Ampere (A) Modstanden  i Ohm  (W)