Bindinger - sammensætninger mellem atomer - kan finde sted på følgende måde, vi
taler om kræfter der holder molekylerne eller andre kemiske forbindelser
sammen. Og her er det værd at huske på:
Kernen er positiv ladet
Elektronerne (udenom kernen) er negativ ladet.
Det er tiltrækningen mellem disse positive og negative ladninger der holder sammen på tingene
Vi vil i folkeskolen operere med 3 typer:
ion
bindingen: Her flyttes der elektroner fra et atom til at andet, oftest
sådan at et metal afgiver ioner, ikke metaller modtager ioner. Den
elektriske ladning i det enkelte atom ændres fra at være neutral til at
vær positiv, hvis der afgives en eller flere elektroner. Den mest kendte
er NaCl - almindeligt salt, nedenfor ses Højene Skoles model af dette iongitter:
Den
covalente binding: her deler to atomer et eller flere elektronpar:( kaldes
også elektronparbindingen)
eller måske bedre:
DET KAN VÆRE SVÆRT AT SKELNE MELLEM COVALENTE BINDINGER OG IONBINDINGER.
Hvis forskellen i elektronegativitet er > 2 så er det en ren
ionbinding.
De sammensatte ioner, oftest de negative, er sammensatte af en covalent
binding med en eller flere elkeroner i overskud
Metalbindingen:
Ved denne binding i faste metalliske stoffer afgiver metalatomerne de
næsten mege tløst bundne elektroner til metallet som helhed. Disse
elektroner kan bevæge sig frit i krystallen og danner en negativt ladet
elektronsky, som holder de positivt ladede metalioner på plads. Det er i
øvrigt gennem disse mage "fælles" elektroner bevæger sig .
Metallerne lægger sig nogenlunde sådan her: