Batteri


Med et voltmeter kan vi måle spændings forskellen mellem den positive kobberplade og den negative zinkplade.
Væsken er denne gang ikke cola eller citronsaft, men ganske enkelt citronsyre, der er rimeligt miljøvenligt. Vi kan se der frembringes lige ved een volt.
Det vigtigste i denne forbindelse er vi har Cu-pladen, Zn-pladen og nogle H+ ioner fra syren. Og i øvrigt: cola indeholder også syre !!! - Der sker nogle rimeligt uforståelige processer ikke mindst fordi de er usynlige, vi kan dog se nogle bobler - og måske iagttage at pladerne bliver renere..Bruger vi svovlsyre er det hele lidt mere effektivt, men suk - zinkpladen tæres langsomt op, også når batteriet ikke bruges. Det kan forhindres ved at putte lidt kaliumdichromat i - man ak! Det er "blevet" for giftigt til skolebrug.
 



Lidt generelt kan man sige at to forskellige ledende stoffer anbragt i en ledende væske (elektrolyt) - ja så har vi et simpelt element (batteri). Når batteriet driver strøm gennem et kredsløb afgiver minuspolen (zink) elektroner. Disse strømmer ind ved plus polen. Strømmen kan kun gå, hvis der foregår en transport af ioner (ladninger) i væsken.
Minuspolen: Når batteriet bruges: Zn → Zn++ + 2e-.
Pluspolen: de tilstrømmende elektroner danner med H+ ioner ren Hydrogen der kan iagttages som bobler - husk Hydrogen som luftart er H2. Vi har - hvis det er svovlsyre i væsken nogle SO4-- ioner. De kan forbinde sig med zink ionerne og danne ZnSO4. Dette er zinksulfat.

 

Nedenunder har vi en motor der kører på colaen - der er i glasset...

 

Det kan du se herunder - det er tydeligt at vi har en kobberplade og en zinkplade i opløsningen.